Stemmebrug
Bliver du træt i stemmen?
Bliver du hæs og må rømme dig?
Bliver du forpustet?
Taler du for lavt?
Taler du for hurtigt?
Taler du utydeligt?
Lyder du monoton?
Lyder du kedelig?
Lyder du hysterisk?
Når du står og underviser
Når du skal tale for hele salen
Når du læser godnathistorie for dit barn

Få styr på stemmen
Du kan få styr på dit åndedræt. Åndedrættet
er nemlig stemmens motor. Det er åndedrættet der
støtter eller hjælper stemmen ved at forsyne
med luft som brændstof. Med åndedrættet
regulerer vi også lydstyrken. Det er en fin mekanisme
du kan lære at styre, alt efter om du vil tale helt
almindeligt eller virkelig give den gas. Hvis motoren ikke
virker, kompenserer stemmen og finder alligevel en måde
at lave lyd på. Men det betyder ofte at man misbruger
stemmen og derfor får symptomer som træthed, hæshed
og smerte. Derfor er det alfa og omega at åndedrættet
fungerer.
Du kan lære at artikulere. Vi former lydene –
artikulerer - med tunge, tænder og læber. Men
hvis du ikke artikulerer tydeligt, bliver du svær at
forstå. Hvis du artikulerer forkert, kan det f.eks.
lyde som læsp eller snøvl.
Du kan slippe af med spændinger i kæbe
og hals. På den måde kan dine resonansrum
eller klangrum få mulighed for at udvide sig.
Stemmens volumen og klang afhænger nemlig bl.a.
af resonansrummene. Dvs. svælget og munden. Hvis
du spænder omkring dine resonansrum, bliver de
snævre, og lyden bliver mindre og knap så
flot.
Stemmeføring
Stemmen fungerer som et instrument. Hvis det er intakt og
velstemt, kan det give lyd fra sig. Men måske har du
svært ved at finde melodien. Lyder det monotont når
du læser op? Taler du i mol når teksten er i dur?
Hvor skal der egentlig være pauser i talen? Du skal
have styr på din stemmeføring.
|