Klumme 2001

 

Påskekaninen

Af Karin Hegelund

 

Finn og Flora er på Endelave i påsken, så jeg passer kanin. Futte ankom i bur i går med en pose hø, en æske BESTFRIEND Gnavermad og en æske BESTFRIEND Gnavermix - kaniners Matadormix.

Flora ved godt hun er en hønemor og prøver virkelig at begrænse sig i sine instrukser: Det eneste Futte absolut ikke kan tåle, er træk. Hvis han begynder at nyse, er det tegn på han har fået træk! Jeg beslutter med mig selv at jeg ikke åbner et vindue før Futte er flyttet hjem igen.

Og jeg skal jo ikke tage det på mig hvis han dør mens han er her. Han er jo gammel, og det sker jo på et eller andet tidspunkt. En kanin dør meget hurtigt, når den dør! Javel. Bare jeg nu når at opdage det.

Hvis du tager ham ud af buret, skal du lige holde øje, for han har lynhurtigt bidt en ledning over! Jeg smiler og ser rolig og upåvirket ud. Jeg har aldrig haft den fjerneste forestilling om at tage den ud af buret.

Da Futte og jeg bliver alene, er jeg mere rolig og helt fortrøstningsfuld. Det er allerede lidt hyggeligt. Shit! Jeg glemte at spørge hvad jeg skal gøre med dens lort. Nå, jeg kan jo altid ringe til Endelave!

Solen stråler, og jeg må på gaden. Jeg skriver først lige en påskedosmerseddel og nusser rundt. Telefonen ringer: det er Flora. Hun vil bare lige nævne at hvis solen står lige ind på Futte, skal jeg nok dække buret til, men ikke med et uldtæppe, for det begynder den bare at spise af. Jeg forsikrer hende om at der ingen fare er for at solen når så langt ind i lejligheden. God tur!

Jeg må alligevel hellere holde øje med solens kurs i morgen tidlig. Jeg skulle jo nødig futte Futte af. Det var da i øvrigt et held hun nåede at ringe inden jeg var gået. Hun skal da ikke tro jeg misrøgter kaninen. Da jeg omsider skal ud af døren, hører jeg mig selv i dikkedikke-diskant tage overdrevent  indsmigrende afsked med dyret. 

Da jeg kommer tilbage, overmandes jeg i min gensynshilsen af samme nærmest dæmonisk hysteriske barnepigetonefald. Kedeligt karaktertræk.

Sådan en strøgtur kan tage livet af den sejeste dyrepasser - jeg må have mig en middagslur. I min tunge søvn registrerer alligevel en flig af min bevidsthed en usædvanlig tikken eller klemten. Efter nogen tid får støjen overtaget, og jeg vågner så meget at det går op for mig at det jo er kaninen der laver et eller andet. Men egentlig ikke en irriterende støj. Snarere beroligende i sin regelmæssige uregelmæssighed. Vil det sige jeg vist godt kunne blive afhængig af sådan et kræ? Det er jo sygt.

Om aftenen er jeg på Den græske Taverna i Rosenvængets Allé med Marianne. Jeg har min pæne bløde angorabluse på. Den har Flora forresten strikket til mig. Marianne får lam. Jeg får kæmpegode kæmperejer. Bagefter slentrer vi hvidløgsmættede hjem til hende og lytter til Søren Kragh-Jacobsens end ikke daggamle senior-CD. Midt i en sommereksotisk stemning af spansk guitar og fransk harmonika, er den mand bare så dansk - på den gode måde. Så uspoleret, usnobbet og helstøbt. Det flyder med vellyd i ord og musik. Mon ikke han trods alt er glad for at de punchede og pressede ham til at lave en plade igen?

 Træt og tilfreds siger jeg tak for i aften og får pludselig helt halvdårlig samvittighed. Jeg har jo nogen jeg skal tage mig ansvarsfuldt af, og her har jeg været væk hjemmefra i flere timer. Jeg futter hjem til Futte.

Om natten bliver det et frygteligt regnvejr. Det kan kaninen ikke lide. Den stamper voldsomt i buret. Dén lyd tror jeg til gengæld ikke jeg bliver afhængig af. Om morgenen er der mange lorte i høet.

Så er det påskelørdag, og i aften bliver kaninen allerede hentet. Jeg bliver alene igen. Nå, nu fik jeg Søndagsavisen-reklamer. Så må I lige hænge på. Jeg skal holde mig ajour. Jeg styrer mod sofaen med Irmatilbudsavisen som har et velgnet format til at ligge ned og læse i. Det nye salgs-hit er jo madopskrifter mingeleret ind imellem tilbuddene. Jeg har prøvet flere af dem. I dag er der…Grydestegt kanin. En kanin deles i 8 stykker. Kaninstykkerne fugtes med citron, krydres med salt, peber, rosmarin og timian. Tilsæt 2 dl hønsebouillon - nå, hønsebouillon har jeg ikke.